Kæret

Alder: 18-35 år med psykiatrisk diagnose, misbrug af cannabis og andre rusmidler, omsorgssvigt, andet socialt problem, lettere mental retardering samt dømt til strafferetslig foranstaltning.

Nøgleordene

MÅLSÆTNING
At medvirke til at den unge voksne bliver så selvforvaltende som muligt.
At den unge voksne får så meningsfyldt en tilværelse.
At det bliver undersøgt og afklaret om den unge voksne kan indgå i og gennemføre uddannelse og/eller komme i arbejde.

PSYKOEDUCATION
Gennem undervisning i og samtale med den unge voksne om psykiske lidelser og de problemer som kan følge med. Formålet er at skabe bevidsthed om konkrete problemstillinger, for ved coaching at i et samarbejde med den unge finde nye veje.

COACHING
I forlængelse af psykoeducation og samtalerne benyttes NLP Coaching perspektiv og metode for at bryde den unge voksnes uhensigtsmæssige mønstre, og samtidig etablere nye opbyggelige tanke- og handlemønstre.

—

Pædagogisk arbejder vi på Kæret ud fra miljøterapeutiske rammer.

Rammen kan være alt fra en fagligt tilrettelagt spisesituation. Startende med indkøb af råvarer, til tilberedning af måltidet, deltagelse i måltidet og til opvask er afsluttet. Daglig planlægning af dagens aktiviteter med den enkelte unge, den daglig struktur, hen over Ungemøder, hvor de unge voksnes meninger og samarbejde med hinanden og voksengruppen kommer i højsædet, til tilrettelæggelse af fælles aktiviteter, spil, svømmehalsture, ferier osv. Alle situationer indeholder et potentiel for læring uden at vi dog er fastlåst i, at det SKAL der være.

Sat sammen med, at relation og en anerkendende samt nysgerrig tilgang på den unge voksnes liv, samt en stor del forudsætningsarbejde om at den unge voksne godt kan lære at mestre sit liv, frembringer vi på Kæret en helhedsorienteret indsats. En indsats hvor vores fokus er på den unge voksnes dannelse og derved udvikling.

Nøgleord: Miljøterapi-dannelse-udvikling

På Kæret arbejder vi primært ud fra et NLP Coaching perspektiv. Det er med henblik på den helheds orienterende indsats, hvor fokus ligger på det, der giver mening for den enkelte unge voksne, så denne lærer at prioritere og lære at mestre udfordringer på en hensigtsmæssig måde.

Derfor er det ikke kun NLP, men f.eks. også arbejde med netværksmodeller og opstilling, hvor den unge voksne lærer at bruge sit netværk i forhold til at skabe bevidsthed om evt. andre problemstillinger eller deltage aktivt som en del af løsningen på noget konkret.

Vi arbejder efter didaktiskmodeller til at sikre os tydeliggørelse af lige netop den enkeltes læringsforudsætninger, målsætning, samt rammerne til afgrænsning for muliggørelse af positiv forandring.

Forandringscirklen kommer ind som en måde at skabe forståelse for de menneskelige reaktioner på forandringer og de motiverende samtaler som en måde at sætte fokus på, hvornår den unge voksne er modtagelig for forandring.

I sidste ende er der på Kæret altid relationen før metoden, da relationen er forudsætningen for at kunne arbejde i metoden.

Nøgleord:

• Struktur
• Tydelighed
• Ansvar

Dagligdagen på Kæret er generelt præget af den mængde struktur, der giver mening for at opretholde tydelighed og forudsigelighed i dagligdagen.

Tydelighed og forudsigelighed er for os nøgleord i forhold til at opretholde en miljøterapeutiske ramme, der kan rumme både den enkeltes og gruppens behov for læring inden for rammerne, således også udenfor rammerne. Derved bliver det også mere overskueligt i tilrettelæggelsen af miljøterapien for at konstatere, hvad der virker og hvad der skal gøres mindre af.

Alle vores beboere har et ugentligt skema som vi opdaterer sammen med dem, netop med det formål at skabe tydelighed og forudsigelighed i deres hverdag. På skemaet kan der, udover praktiske ting, skole, arbejde eller des lignende, også indgå personlig hygiejne, ture ud af huset på egen hånd mv.

Som udgangspunkt er vi i huset i gang om formiddagen frem til middag på Kæret. Vi starter ud med fælles morgenmad og efterfølgende morgenmøde, hvor dagens aftaler klarlægges.

Har man ikke skole eller arbejde, er man i stedet med inden for husets rammer enten i forhold til at lave frokost, køre på miljøstationen og lignende.

Herudover anser vi Kærets trivsel i dagligdagen som alles ansvar. Der afholdes derfor ungemøder en gang om ugen, hvor vi planlægger den kommende uges aftaler for tjanser i huset, herunder madplanlægning, indkøb og aktiviteter.

På samme møde bliver der blandt andet talt om indbyrdes problemstillinger, generel info fra personalet, fælles psykoeducation eller bare ganske enkelt viderebringelse af viden fra samfundet vi mener kan give mening for vores beboere i deres færden.

Om aftenen skifter beboerne til at have maddage med et personale. Efter aftensmaden er der praktisk halv time, hvor vi går Kæret igennem og ser om der noget der lige er brug for at blive ordnet, som ikke nødvendigvis er blevet ordnet i hverdagen, eller bare et værelsestjek, så alle kan gå til ro med en god fornemmelse.

Alt sammen tiltag til at støtte op om de miljøterapeutiske rammer, så miljøet arbejder med os, og ofte også for os.

Hvad er vores værdier for arbejdet med dobbeltdiagnoser?

• Vi ser på mennesket/individet og tilrettelægger pædagogikken ud fra det.
• Vi tror på, at den unge vil af med sit misbrug.
• Vi har en bevidsthed om, at misbruget dækker over noget der er svært.
• Vi tror på, at en tålmodig og empatisk tilgang til den unge gør en forskel i forhold til deres ønske/behov for forandring.
• Vi accepterer, at beboeren har et misbrug og arbejder aktivt på at komme ud af det, men at det er ud fra de lovmæssige rammer ikke tilladt at besidde euforiserende stoffer hos Suhrs.

Hvad er vores værktøjer i forhold til at arbejde med misbrug?

HAP metoden er et værktøj som vi har til rådighed og bruger.

Forandringscirkel:
Forandringscirklen skaber forståelse for de menneskelige reaktioner på forandringer og giver input til, hvordan vi som personale kan håndtere reaktionerne.

MI (Motiverende samtale):
En samtalemetode med udgangspunkt i at frembringe en motivation der allerede er til stede.

Kognitiv tilgang (herunder psykoeducation):
En kognitiv tilgang til krisehåndtering og langsigtet kognitiv omstrukturering.

Stoftest:
Kan bruges som en individuel foranstaltning ud fra en vurdering, som både er en anerkendende tilgang og et afklaringsværktøj. Den anerkendende tilgang er en del af en motivationsproces, som hjælp til fastholdelse af en positiv proces, samt evt. få vendt en negativ til positiv. Den afklarende tilgang består primært af klarlæggelse af misbruges omfang i forhold til et evt. medicinsk behandlende samarbejde. Brugen af stoftest er på frivillig basis og sker i samarbejde med beboeren for bedst muligt at kunne støtte op om dennes udviklingsmuligheder.

Misbrugende adfærd hos Suhrs:
Hos Suhrs vurderer personalet individuelt ud fra adfærd og ikke generelt på misbruget eller dets omfang. Vi kigger på om en konkret adfærd stemmer overens med institutionens rammer og øvrige beboers vilkår den pågældende dag og tager beslutninger ud fra det. Vores udgangspunkt er, at vi ikke generaliserer det at have et misbrug som et tabu, men som en del af beboerens problemstilling, der italesættes og håndteres åbent, men med respekt for den enkelte.

Hvornår kan Suhrs ikke længere arbejde med et misbrug?

I arbejdet med misbrugere er det væsentligt at lytte til beboerens forandringsudsagn. Så længe vi på Suhrs har en oplevelse af at beboeren ønsker at arbejde mod forandring kan vi arbejde med et misbrug i motivationsprocessen.

Vi samarbejder med

• Misbrugscentre
• Distriktspsykiatrien
• Egen læge

Margith Sommer, NLP-master: Individuel supervision

Engvang – Den Grønne Skole: https://engvangskole.dk/, Engvang 2, 4300 Holbæk. STU forløb, hvor de boglige fag håndteres nytænkende, sikkert og med højt fagligt udbytte,

Sofiehuset i Holbæk: Misbrugsrådgivning og behandling

Socialpsykiatrien i Holbæk

Kaisersport Holbæk: Kaiser Sport & Ortopædi (KSO)

”De små synger”: Vi er en del af denne sammenslutning af private virksomheder i Holbæk.

Christoffer Schmitz: Udvikler og underviser i HAP-metode, misbrugsbehandling, primært hashmisbrug.

Neuropsykolog Jan Lyndorff

Henrik Halby, misbrugskonsulent

Se afdelingens værdier her