Personalet på Kæret

Målgruppen på Kæret

Alder: 18-35 år med psykiatrisk diagnose, misbrug af cannabis og andre rusmidler, omsorgssvigt, andet
socialt problem, lettere mental retardering samt dømt til strafferetslig foranstaltning.

Pædagogik og metode

Nøgleordene

Målsætning

Målsætning

Psykoeducation

At skabe bevidsthed om ikke konkrete problemstillinger

Coaching

Et NLP Coachings perspektiv

Pædagogik generelt beskrives som de teorier og dertilhørende praksis, der kan knyttes til
menneskers subjektive og kollektive adfærd.

På Kæret arbejder vi ud fra den beskrivelse i miljøterapeutiske rammer, hvor den enkeltes
udvikling hviler på skuldrene af en velovervejet faglig tilgang til vores hverdag.

De miljøterapeutiske rammer kan være alt fra en fagligt tilrettelagt spisesituation lige fra
indkøb til opvask, dagligt planlægning med den enkelte unge, daglig struktur, hen over
Ungmøder hvor de unges meninger og samarbejde med hinanden kommer i højsædet, til
tilrettelæggelse af fælles aktiviteter, spil svømmehalsture, ferier osv. Alle situationer
indeholder en potentiel læring uden at vi dog er fastlåst i at det SKAL der være.

Sat sammen med at relation og en anerkendende og nysgerrig tilgang på den unges liv samt
en masse forudsætningsarbejde om at den unge godt kan lære at mestre sit liv, frembringer vi
på Kæret en helhedsorienteret indsats. En indsats hvor vores fokus er på den unges dannelse
og derved udvikling.

Nøgleord: Miljøterapi-dannelse-udvikling

 

På Kæret arbejder vi primært ud fra et NLP Coachings perspektiv. Men det er med henblik på
den helhedsorienterede indsats hvor fokus ligger på det der giver mening for den enkelte unge
at prioritere og lære at mestre og måden hvorpå det kan ske.

Derfor er det ikke kun NLP, men f.eks. også arbejde med netværksmodeller og opstilling,
hvor den unge lærer at bruge sit netværk i forhold til at skabe bevidsthed om evt. andre
problemstillinger eller aktivt som en del af løsningen på noget konkret.

Vi arbejder ligeledes meget didaktisk i forhold til at sikre os tydeliggørelse af lige netop den
enkeltes læringsforudsætninger, målsætninger, mulighed for rammer og behov for forandring.
Her kommer forandringscirklen ind som en måde at skabe forståelse for de menneskelige
reaktioner på forandringer og motiverende samtale som en måde at sætte fokus på hvornår
den unge er modtagelig for forandring.

Der arbejdes med psykoeducation som en måde at skabe bevidsthed om ikke konkrete
problemstillinger som f.eks. generaliseret angst, OCD osv.

På Kæret er det overordnet set de miljøterapeutiske rammer der binder alle vores metoder
sammen og derved miljøterapien der er i overordnet fokus i det daglige og som udgør de
fælles rammer.

I sidste ende hos Suhrs er det dog altid relation før metode, da relationen er forudsætningen
for at kunne arbejde i metoden.

 

Dagligdagen på Kæret

Nøgleord:

  • Struktur
  • Tydelighed
  • Ansvar

Dagligdagen på Kæret er generelt præget af den mængde struktur der giver mening for at
opretholde tydelighed og forudsigelighed i dagligdagen.

Tydelighed og forudsigelighed er for os nøgleord ifht. at opretholde miljøterapeutiske
rammer der kan rumme båden den enkeltes og gruppens behov for læring inden for
rammerne, således også udenfor rammerne. Derved også mere overskueligt i tilrettelæggelsen
af miljøterapien at vi nemt kan se hvad der virker og hvad der skal gøres mindre af.

Alle vores beboere har et ugentligt skema som vi opdaterer sammen med dem, netop med det
formål at skabe tydelighed og forudsigelighed i deres hverdag. På skemaet kan der, udover
praktiske ting, skole, arbejde eller des lignende, også indgå personlig hygiejne, ture ud af
huset på egen hånd osv.

Som udgangspunkt er vi i huset i gang om formiddagen frem til middag på Kæret. Vi starter
ud med fælles morgenmad og efterfølgende morgenmøde hvor dagens aftaler klarlægges.

Har man ikke skole eller arbejde, er man i stedet med inden for husets rammer enten i forhold
til at lave frokost, køre på omlastningen osv.

Herudover anser vi Kærets trivsel i dagligdagen som alles ansvar. Der afholdes derfor
ungemøder en gang om ugen hvor vi planlægger den kommende uges aftaler for tjanser i
huset. Herunder madplanlægning, indkøb, aktiviteter osv.

På samme møde bliver der også snakket om indbyrdes problemstillinger, generel info fra
personalet, fælles psykoeducation eller bare ganske enkelt viderebringelse af viden fra
samfundet vi mener kan give mening for vores beboere i deres færden.

Om aftenen skifter beboerne til at have maddage med et personale. Efter aftensmaden er der
praktisk halv time hvor vi går Kæret igennem og ser om der noget der lige er brug for at blive
ordnet, som ikke nødvendigvis bliver ordnet i hverdagen, eller bare et værelsestjek så alle kan
gå til ro med god samvittighed.

Alt sammen tiltag til at støtte op om de miljøterapeutiske rammer så miljøet arbejder med os,
og ofte også for os.

Misbrug og dobbeltdiagnoser

Hvad er vores værdier for arbejdet med dobbeltdiagnoser?

  • Vi ser på mennesket/individet og tilrettelægger pædagogikken ud fra det.
  • Vi tror på, at den unge vil af med sit misbrug.
  • Vi tror på, at en tålmodig og empatisk tilgang til den unge gør en forskel i forhold til deresønske/behov for forandring.
  • Vi har en bevidsthed om, at misbruget dækker over noget der er svært.
  • Vi tror på at alt adfærd har en positiv hensigt, dette gælder også misbrugsadfærd.
  • Vi tror på at alle har de ressourcer der skal til for at skabe en forandring, herunder også I forhold til misbrug.
  • Vi accepterer, at beboeren kan have en misbrugende adfærd og arbejder aktivt på at komme ud af det, men det er ud fra de lovmæssige rammer ikke tilladt at besidde euforiserende stoffer hos
    Suhrs.

 

Hvad er vores værktøjer i forhold til at arbejde med misbrug?

NLP Coaching:
Alle medarbejdere hos Suhrs er, eller bliver, uddannet NLP Practitioner. Ud fra NLP og Hjulet, arbejder vi med den enkeltes egne målsætninger om forandring.

Forandringscirkel:
Forandringscirklen skaber forståelse for de menneskelige reaktioner på forandringer og giver input til, hvordan vi som personale kan håndtere reaktionerne.

MI (Motiverende samtale):
En samtalemetode med udgangspunkt i at frembringe en motivation der allerede er til stede.

Psykoeducation:
En kognitiv tilgang til at bevidstgøre et misbrugs omfang og konsekvens med henblik på en langsigtet kognitiv omstrukturering.

Stoftest:
Kan bruges som en individuel ting ud fra vurdering som både en anerkendende tilgang og et afklaringsværktøj. Den afklarende tilgang består primært af klarlæggelse af misbruges omfang i f.ht. et medicin behandlende samarbejde, herunder for at kunne optimere og gøre indsatsen mere specifik. Herudover kan den bruges til at påbegynde en målrettet dialog med beboeren. Brugen af stoftest er på frivillig basis og sker i samarbejde med beboeren for bedst muligt at kunne støtte op
om dennes udviklingsmuligheder.

Den anerkendende tilgang:
Er en del af en motivationsproces og som hjælp til fastholdelse af en positiv proces, samt evt. få vendt en negativ til positiv.

Misbrugende adfærd hos Suhrs: 
Hos Suhrs vurderer personalet individuelt ud fra adfærd og ikke generelt på misbruget eller dets omfang. Vi kigger på at en konkret adfærd stemmer overens med institutionens rammer og øvrige beboers vilkår den pågældende dag og tager beslutninger ud fra det. Vores udgangspunkt er at vi ikke generaliserer det at have et misbrug som et tabu, men som en del af beboerens problemstilling som italesættes og håndteres åbent, men med respekt for den enkelte.

 

Hvornår kan Suhrs ikke længere arbejde med et misbrug?

– I arbejdet med dobbeltdiagnoser er det væsentligt at lytte til beboerens forandringsudsagn. Så længe vi på Suhrs har en oplevelse af at beboeren ønsker at arbejde mod forandring kan vi arbejde med et misbrug i motivationsprocessen.

 

Vi samarbejder med:

– Misbrugscenter – Distriktpsykiatri – Egen læge

Samarbejdspartnere

Jan Lyndorff, neuropsykolog: Fælles supervision og underviser på temadage

Margith Sommer, NLP-master: Individuel supervision

Henrik Halby: Misbrugsrådgiver

Sofiehuset i Holbæk: Misbrugsrådgivning og behandling

Socialpsykiatrien i Holbæk