Dokumen­tation

Vi ønsker ud fra vores værdier og under de arbejdsforudsætninger vi har, som for eksempel relationsarbejde, at bibeholde en respekt og empati for den unges model af verden.

Vi dokumenterer ud fra en narrativ tilgang. Det betyder, at vi skriver til den unge, ikke om den unge, og at vi bestræber os på at inddrage den unges egne oplevelser, perspektiver og stemme. Det kan ske direkte gennem citater eller indirekte ved at beskrive handlinger, initiativer og intentioner, som vi observerer i hverdagen.

Vi dokumenterer som udgangspunkt i datid eller førnutid for at undgå et stigmatiserende eller diagnosticerende sprog. Ved at skrive om noget, der er sket, i stedet for hvad nogen er, undgår vi at reducere den unge til en adfærd eller et problem.

Den narrative tilgang hjælper os med at fastholde et anerkendende og refleksivt blik i vores pædagogiske praksis. Det stiller krav til vores sprogbrug og vores faglige dømmekraft – og det minder os om, at vores dokumentation både former vores egen forståelse og påvirker, hvordan den unge opfattes af andre.

Som professionelle har vi et ansvar for at dokumentere med omsorg, etik og respekt. Vi er bevidste om, at sproget kan være med til at skabe distance og forråelse, hvis det ikke bruges med omtanke. Derfor ser vi dokumentation som et pædagogisk redskab, ikke blot et administrativt krav – et redskab til læring, samarbejde og udvikling for både den unge og os selv.

God dokumentation er for os hos Suhrs derfor meget mere end en pligt. Det er en grundlæggende forudsætning for et succesfuldt samarbejde med både kommune og den unge og for dennes fremadrettede positive udvikling.

“Ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan tælles”
– Citat Albert Einstein